navn

Definition från Wiktionary, den fria ordlistan.
Hoppa till navigering Hoppa till sök

Bokmål[redigera]

Substantiv[redigera]

Böjningar av navn  Singular Plural
neutrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ navn navnet navn navna, navnene
Genitiv navns navnets navns navnas, navnenes

navn n

  1. namn
    Etymologi: Av fornnordiska nafn (”namn”).
    Sammansättningar: etternavn, fornavn, kallenavn, mannsnavn, mellomnavn, navnelek

Danska[redigera]

Substantiv[redigera]

Böjningar av navn  Singular Plural
neutrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ navn navnet navne navnene
Genitiv navns navnets navnes navnenes

navn

  1. namn
    Kan du skrive hendes navn ned her?
    Kan du skriva ner hennes namn här?

Färöiska[redigera]

Substantiv[redigera]

navn n

  1. namn