øre

Definition från Wiktionary, den fria ordlistan.
Hoppa till navigering Hoppa till sök

Bokmål[redigera]

Substantiv[redigera]

Böjningar av øre 1 Singular Plural
neutrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ øre øret ører øra, ørene
Genitiv øres ørets ørers øras, ørenes

øre 1 n

  1. (anatomi) öra
    Fraser: få så øra flagrer


Böjningar av øre 2 Singular Plural
Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ øre øret, øren ører,
øre
ørene
Genitiv øres ørets, ørens ørers,
øres
ørenes

øre 2 n eller m

  1. (oräknebart) öre; myntenhet
  2. öre; mynt
    Fraser: ikke ett øre, ikke en øre, ikke ett rødt øre, ikke en rødt øre, ikke verd to øre, ikke verd fem øre

Danska[redigera]

Substantiv[redigera]

Böjningar av øre 1 Singular Plural
neutrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ øre øret ører ørerne
Genitiv øres ørets ørers ørernes
Böjningar av øre 1 Singular Plural
neutrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ øre øret øren ørene
Genitiv øres ørets ørens ørenes
Böjningar av øre 2 Singular Plural
utrum Obestämd Bestämd Obestämd Bestämd
Nominativ øre øren ører ørerne, ørene
Genitiv øres ørens ørers ørernes, ørenes

øre n (1.), u (2.)

  1. (anatomi) öra
    Et menneske har to ører.
    En människa har två öron.
    Etymologi: Av forndanska øræ, av fornnordiska eyra, av en variant av urgermanska *ausô, av urindoeuropeiska *h₂ows-.[1]
  2. öre, myntenhet
    Etymologi: Av forndanska øræ, av fornnordiska eyrir, av urgermanska *aurijaz, av latinska aureus (”guldmynt”), av aurum.[1]

Källor[redigera]

  1. 1,0 1,1 Wiktionary på engelska "øre"