ló

Bottniska

Substantiv

ló 1-2 n, 3 m

• uttal: /lúː/, /lóʊ̯ː/

1. ludd, fjun, damm

   Sóp ihóp lóĕð Signe.

   Sopa ihop luddet, Signe.

2. luddhår på skinn
3. tröskloge

   Dem sægð’ vel báð’ lóĕnn og rúndlǫdun. Dú veit i Nórðmærning der vær eð jú tał um stórladună menn heð væ ínt’ heð hérnă.

   Etymologi: Jämför fornvästnordiska lófi, láfi.

   Grammatik: Nom. bfsg. lóĕnn, dat. lóŭm /lúːɞm/, pl. lóană /lùːana/ [!] eller ló’, lóęn.

   Sammansättningar: langló, lódamb, lódyr, lógułf, lókǫru, lópórt, lórandirn, lóstołp’, lóvegg, lóvagn

Etymologi: Av fornnordiska ló f.

Ungerska

Substantiv

ló

1. häst
2. (schack) häst

   Synonymer: huszár

3. (gymnastik) bygelhäst